Radikalt Regenerativt er... faktisk regenerativt

Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er blevet populært at betegne enhver form for ikke-konventionelt landbrug som "regenerativt". For eksempel mærkede en stor mælkeproducent i Danmark for nylig sin mælk som "regenerativ". Ser man ud over den bombastiske markedsføring, forsøger producenten simpelthen en lidt anden måde at holde køer på; hos blot en af dets mange mælkeproducenter. Vi vil sige, at dette flygtige forsøg hverken er regenerativt, og det er heller ikke sandsynligt, at nogen meningsfuld mængde mælk fra den gård er i kartonerne på hylderne.

Hvis du ikke ønsker at blive narret af smarte marketingkampagner, der kan betegne deres tilgange som regenerative, så lad os undersøge, hvad regenerativ faktisk betyder. Sammenlignet med "storbøndernes" tilgang, er det, vi gør, radikalt.

Radikalt Regenerativ genopretter dyre-plante-symbiosen af økosystemer

Vores økosystemer udviklede sig symbiotisk; med dyr, planter, insekter, bakterier, svampe (og selvfølgelig os mennesker!), der bidrager til et miljø med diversitet.

I vores ønske om kontrol og produktivitet har moderniseringen brudt symbiosen og skabt monokulturer og homogenitet af:

  • Overkonstrueret korn, grøntsager og skovbrug (for ikke at nævne GMO eller transgene)
  • Produktion af dyrefoder, herunder "bæredygtige" dambrug
  • Byer og deres beboere, adskilt fra naturlige kredsløb
  • Tanker og ideer til at løse miljøproblemer

I modsætning til frygtbaserede fortællinger siger vi ikke, at vi har løsningen på "enden er nær". Det, vi har, er en brugbar og påviselig tilgang, der returnerer naturens harmoni – samtidig med at den genopretter og nærer de lokale menneskelige samfund. Det er en tilgang, der giver os og dem omkring os magten tilbage, og hjælper os med at foretage en direkte, meningsfuld forandring lokalt.

Billede nedenfor: De udtømte marker, vi startede med i 2020

Finder du vores tilgang interessant?

Tilmeld dig vores ”Regenerative Radikaler” nyhedsbrev for mere

Hvorfor vi genopretter symbiosen i Radikalt Regenerativt

Et velfungerende økosystem omfatter milliarder af organismer, der arbejder i tætte relationer. Enhver levende ting har en rolle at spille for helhedens velbefindende. I livet og i døden.

Over jorden optager planterne kulstof og nitrogen fra luften. De bytter derefter disse elementer i deres rødder med svampe og bakterier til mineraler i jorden, som fosfor. Denne proces hjælper med at låse kulstof fra atmosfæren. Leddyr, nematoder og protozoer lever af svampe og bakterier, som igen er føde for fugle, andre insekter og dyr. Vi er en del af denne proces, og vores fordøjelsessystem er designet til at spise dyrene.

Planter og især de mange forskellige sorter af græs udviklede sig med drøvtyggende dyr (såsom køer). Drøvtyggere kan fordøje plantemateriale fuldt ud ved at bruge fire maver til at fermentere den seje cellulose og afvæbne de anti-næringsstoffer, som alle planter bruger for at sikre, at ingen andre end drøvtyggere spiser dem, i store mængder.

Drøvtyggere har selvfølgelig brug for græs for at leve. Men på samme måde, for at bevare sund jord, har græs brug for dyr til at græsse dem. For at denne græsning skal fungere ordentligt, skal dyr opføre sig som en flok – som vi har set i dokumentarer hvor tusindvis af gnuer, der græsser, mens de bevæger sig i en flok for at undgå angreb fra løver. De vil blive på ét sted, trampe og gøde, og derefter gå videre i en tæt formet flok; de kommer ikke tilbage i en måned eller mere. Denne korte græsningsperiode og gødning er sammen med en længere hviletid, hvad planterne ønsker. De kommer sig stærkere sammen med økosystemet i alle dets finurlige samspil.

Vi arbejder med naturens metode til at binde kulstof fra atmosfæren i en højere hastighed, end det kan gøres med træer eller ved at lade naturen være i fred. Denne tilgang kaldes holistisk græsning. Hvert afgræsning af dyrene er planlagt for en kort varighed. Varigheden af ophold i et område er baseret på erfaring og afhænger af:

  • Temperaturer (historisk og forudsagt)
  • Nedbør (historisk og forudsagt)
  • Antal dyr og type dyr (høns, køer, grise)
  • Størrelse på området (vi efterlever dyrenes ønske om at være tættere sammen for beskyttelse med elektrisk hegn)
  • Planternes højde og tid siden sidste afgræsning
  • Typer af planter

Dette er en kompleks formel, som ikke kan nedskrives eller varebetegnes. Det afhænger af bedriften, og planen for afgræsning vil ikke være den samme som en nabo et par kilometer nede af vejen.

Nedenfor: To cyklusser af holistisk græsning med vores høns - økosystemet boostes af dyrenes naturlige indvirken

Resultaterne af Radikalt Regenerativ holistisk afgræsning på Søagergård

Ved at bruge holistisk græsning i de sidste tre år har vi set jorden begynde at hele efter over et århundredes pløjning og andre overgreb. Insekter (inklusive vores bier) er blevet tiltrukket af en mangfoldig blanding af blomstrende planter og andet liv, der er klassificeret som "ukrudt" og "skadedyr". Noget af dette planteliv har ventet som frø i op til hundrede år på muligheden for at spire og trives.

Fugle som falke og musvåger er vendt tilbage til vores lille 10 hektar store grund så tæt på byen, tiltrukket af små byttedyr. Smådyrene har trives på uforstyrret jord, et tæt dæk af planter til beskyttelse, samt naturlig føde som græshopper og orme.

Grævlinge og pindsvin har også lavet hjem her. Jordkomprimering (et mål for, hvor levende eller død en jord er), er faldet fra høj i 2020 til medium i 2022. Dette er en lang proces, men hvis det overlades til naturen, ville det tage et århundrede at bygge 2.5 cm muldjord (et mål for genopretning af jordsundheden). Omvendt tror vi på, at vi kan bygge 2.5 cm muldjord inden for et årti.

Derfor finder vi ud af, at arbejde med husdyr er en iboende del af genopretning af økosystemer og ikke kunne udføres effektivt, hvis områder i den moderne verden skulle blive "off limits" for mennesker med det formål at "rewilding".

Nedenfor: Et år med holistisk græsning - overflod vender tilbage, jordsundhed forbedres

Radikalt Regenerativt er ikke sentimental omkring naturen og vores rolle i den

Dette flerlags jord-dyr-menneske fødenet er et levende og mangfoldigt samfund. Forestil dig en by, hvor alle indbyggerne har forskellige, indbyrdes afhængige roller. De arbejder i samarbejde. Samarbejde kan se ud som; "jeg plukker nogle blomster til dig og til gengæld giver du mig nogle jordbær, du dyrkede". Eller det kan være "du efterlod en dessert til at køle på dit vindue, og den blev taget og spist af nabolagets børn". Det sidste lyder måske ikke som samarbejde, men det er sådan naturen fungerer. Vi skal huske, at der ikke er nogen sentimentalitet i livets cyklus.

At behandle naturen med sentimentaliteten i menneskelige interaktioner skaber kunstige skel mellem, hvad der kan spises, og hvad der er tabu. Planter har nervesystemer og reagerer på omverdenen (såsom på musik), men fordi de ikke ligner os, anses det for fint at blive behandlet med foragt i monokulturer. Disse monokulturer dræber typisk mange dyr i processen (se følgende afsnit nedenfor).

Vi havde sentimentale synspunkter, da vi kom fra en by. Vi var stort set adskilt fra naturen, da vi begyndte vores regenerative rejse i 2020. Det tog os et stykke tid at lytte til, hvad naturen fortalte os. For eksempel, da vi ville holde en so og hendes voksne grise sammen i én stor fold i vores skov, fortalte naturen os noget andet. Soen skræmte sit eget afkom til at tage af sted. Soen var ikke en "dårlig mor", hun var betænksom i at beskytte den genetiske mangfoldighed i flokken. Ligesom sin forfader opfordres vildsvinets afkom til at forlade flokken for at skabe et liv andetsteds.

Som en del af vores samarbejde med dyr og deres naturlige instinkter håber vi, at vi giver dem et exceptionelt liv. Vi ærer dem og deres arbejde ved at sikre, at vi bruger alt, hvad de giver os, når de dør. Som en del af livets naturlige cyklus nærer de os og vores egne interne økosystemer, som udviklede sig med dyr ved vores side. Og cyklussen fortsætter.

Nedenfor: Vores grise er en gammel dansk race, hvilket betyder, at de opfører sig mere som deres forfædre - vildsvin. Vi giver dem et levested, der matcher deres instinkter – en stor skov. Vores grise hjælper naturen ved at fjerne svage træer og fremme ny og robust vækst.

Finder du vores tilgang interessant?

Tilmeld dig vores ”Regenerative Radikaler” nyhedsbrev for mere

Radikalt regenerativ er ikke et emblem, som en virksomhed kan bære for at maskere sine bedrifter

Selvom vi ikke er sentimentale med hensyn til naturen og vores rolle i den, fordømmer vi den meget kontrollerende, mekanistiske og sadistiske dyre- og planteopdrætspraksis, der udvises af "storbønders" corporatisering af livet. Markedsføringsforsøg med høj omtale skal ses for, hvad de er. Vi mener, at de i vid udstrækning tjener til at aflede opmærksomheden fra og opnå accept af deres vidtrækkende konventionelle praksis.

Som nævnt tidligere har et sundt samfund brug for mangfoldighed. Omvendt, i jagten på øget udbytte, har moderne landbrug kæmpet i hundrede år for at mindske mangfoldigheden:

  • I planter, gennem genetisk manipulation til det punkt, hvor planter ikke kan overleve uden støtte fra herbicider, fungicider, pesticider og genetisk manipulation
  • Hos dyr, gennem avl for at nå maksimal størrelse så hurtigt og billigt som muligt
    Selvom vi alle i vid udstrækning er bevidste om, hvordan dyr behandles i jagten på profit, har plantelandbrugets rolle i at ødelægge liv og mangfoldighed ikke fået den fokus, den nu fortjener. For eksempel dræber høst af en hektar korn omkring 700 dyr – skåret i skiver, skåret i tern og moset i høstmaskinens maskineri. Dette tal inkluderer ikke alle de gavnlige insekter der også går til. Antallet af bier og insekter næsedykker på grund af vilkårlig sprøjtning af giftstoffer, som alle involverede ved er skadelige for alt liv - bønderne, der bruger dem ved det, de virksomheder, der producerer dem ved det, og de medskyldige blinde øjne af de regeringer, der godkender dem, ved det

Naturen fortæller os, at det er forkert, og giver os nye sygdomme hos mennesker, epidemier af enhver slags dyreinfluenza og plantepest. Civilisationen har stort set ignoreret disse advarsler, hvilket har skabt nødvendigheden af flere og mere drastiske indgreb fra det konventielle landbrug.

Hele det moderne liv kan sidestilles med vores civilisations meget mekanistiske og kontrollerende tilgang til naturen. Det svarer til at bygge et sandslot på stranden og derefter desperat forsøge at styre havet for at forhindre det uundgåelige højvande. Mange af os lever dette liv i "stille desperation". Vi håber at hjælpe mennesker i vores samfund til at genskabe forbindelsen til deres menneskelighed og den iboende natur, der er inde i os alle. Kontakt os, hvis du føler, du ville have gavn af det.

Nedenfor: Vores høns følger vores køer og bevæger sig mindst ugentligt i deres mobile hønsegård. Vores høns skraber i køernes gødning og spiser larver og fluer. Vores dyr bryder derved patogeners livscyklus på en naturlig måde. Patogener formerer sig i dyre- og plantemonokulturer i korporatiseret landbrug.

Brug din dømmekraft, når du refererer til "regenerativ"

For at løfte sløret på brug af ”regenerativ” i markedføringen opfordrer vi dig til at stille disse spørgsmål:

  • Bruger de i langt de fleste af deres aktiviteter holistisk afgræsning eller husdyrgødning fra holistisk afgræsning?
  • Ved plantning af afgrøder, har de et forbud mod pløjning, så de aldrig efterlader jorden bar eller fortrængt? Anvendes husdyrgødning som gødning?

Synspunkterne præsenteret her er vores meninger. Vi opfordrer dig til ikke bare at tage vores ord for gode varer, men at grave dybere. De ressourcer og eksperter, du måske ønsker at gennemgå, er ikke dem, du vil se citeret på tv eller i polerede reklamer, der er udgivet som journalistik i aviser. Vi foreslår, at du starter med Joel Salatin og hans Polyface Farm. For lidt flere detaljer om holistisk græsning, se Allan Savory og The Savory Institute.

Nedenfor: Som med vores grise, er vores køer og deres kalve aldrig adskilt i deres formative måneder. Vi ærer deres bidrag til at regenerere økosystemet på mange måder, herunder at være medfølende med deres behov ud over mad, vand og husly.

Kort ofte stillede spørgsmål om Radikalt Regenerativt

Er det en kur mod alle verdens problemer?

Nej. Selvom det er på mode at tænke sort/hvid, så tror vi ikke, at regenerativt landbrug er den eneste løsning til genopretning af økosystemer.

Kan enhver lille eller lokal producent kaldes regenerativ, hvis de ikke laver holistisk græsning?

Nej, men det er ikke desto mindre vigtigt at støtte det menneskelige fællesskab.

Er det "økologisk plus"? Og skal den have en certificering?

Nej. Vi er kraftigt imod varebetegnelse og kommercialisering af beskrivelsen "regenerativt landbrug". Hvis certificering sker, vil det gå samme vej som økologi mærkningen. Vi tror på, at ”økologi” blev kapret af store virksomheder, hvilket udvandede standarderne, samtidig med at det tvang virkelig økologiske principper og innovation ud. Den økologiske standard er en privat virksomhed, der er beskyttet af staten.

Kan det skaleres, og har der været nogen langsigtede resultater?

Ja. Der er eksempler fra mindre end 10 hektar til en flere tusind hektar i Amerika og Afrika. Der har været mennesker, der har brugt regenerative landbrugsmetoder siden 1960'erne, så der er eksempler på langsigtede resultater. Se Allan Savory, Gabe Brown, Ray Styer, Joel Salatin, Greg Judy

Er det fuldt udviklet med hensyn til infrastruktur, kritisk masse og viden?

Nej. Det er derfor, det er spændende. Mange små aktørers innovation giver mere passende løsninger lokalt. Vi lærer også, hen af vejen. Det forbliver en balancegang mellem at være perfekte og at sikre, at folk følger med os i voresudviklingen.

Hvorfor er dine produkter så dyre sammenlignet med supermarkederne eller min lokale landmand?

Den tid og indsats, der går i det endelige produkt, du modtager, hvad enten det er vores æg, svinekød, honning, rå mælk eller græsfodret oksekød, bør belønnes ordentligt. Folk ser måske ikke alt arbejdet bag kulisserne (såsom at flytte dyr dagligt, planlægge græsning, designe og bygge meget mobil infrastruktur, der ikke findes andre steder), men det er grundlæggende for vores tilgang. Vi tror, at jo mere folk ærer og værdsætter maden foran dem, jo mere vil de nyde oplevelsen og i sidste ende dyrets gode liv.

Vil vi løbe tør for mad, hvis vi opgiver konventionelt landbrug for at regenerere jorden?

Nej. Tænk på, at EU anslår, at 40 % af maden går til spilde i Europa og aldrig bliver spist – afgrøder, der rådner på markerne, dyr, der dør i udstoppede transporter til slagtning, fordærvelse af mad i transport og supermarkeder og i hjemmets køleskab, fordi det er billig og let udskiftelig. For os fremhæver dette devalueringen af fødevarer gennem overintensivering, varetilpasning og globalisering. Regenerativt landbrug er meget mindre intensivt end konventionel praksis (inklusiv økologisk), og i vores tilfælde betjener vi kun vores lokale marked, og vores kunder bruger og nyder alt, hvad vores dyr giver os.

Skaber køersprutter klimaændringer?

Ikke køer, der spiser græs (i stedet for korn), opdrættet naturligt udendørs (i stedet for overfyldte stalde med hundredvis af køer), tæt på deres lokalsamfund (i stedet for at blive kørt hundredvis af kilometer til Tyskland for at blive slagtet og derefter tilbage til alle hjørner af Danmark)

© 2023 Søagergård Regenerativt Jordbrug. All rights reserved. Errors and omissions excepted.

Nedenfor: Vi er blevet overvældet af vores kunders støtte og takker alle, der har bidraget til vores succes indtil videre. Vi fortsætter med at stræbe efter at være bedre og bruger vores etik og principper som grundlag for forbedringer. Vi kan opnå meningsfuld forandring, fordi vi er små og dedikerede. Vi er ikke bundet til dyre lån, infrastruktur, aktionærer eller gammel tankegang, hvor meningsfuld forandring er dårligt for bundlinjen.

Finder du vores tilgang interessant?

Tilmeld dig vores Regenerative Radikaler nyhedsbrev for mere